Minecraft: Builders & Biomes (Nordic)
- Lav saldo, 5 tilbage
Ligesom i det oprindelige spil Minecraft i digital form er det i Minecraft: Builders & Biomes spillerne udforsker Overworld, opfører bygninger og udvinder ressourcer. De får point for bygninger og for de største sammenhængende biomer med skov, ørken, bjerge eller snedækket tundra på deres spillerplader.
Velkendte fjender som Endermen, Creepers og andre mobs dukker også op under spillet og skal besejres med våben, der samles op fra spillepladen. Ved at besejre mobs får spillerne både point og yderligere belønninger. Der tælles point, når ressourcekubens lag tømmes. Så snart det tredje lag er tømt, slutter eventyret, og byggeren med flest point vinder.
Der tælles point tre gange i løbet af spillet, nærmere bestemt efter at den sidste blok er fjernet fra byggeblokskubens første, andet og tredje lag. Ved den første pointoptælling vælger du en af de fire biomer (skov, ørken, bjerge eller snedækket tundra) og får point for det største sammenhængende område med denne biom på din egen byggeplade. Pladen har fortrykte biomfelter, og når du placerer bygninger på pladen, kan du ændre et felts biom. Ved den anden pointoptælling vælger du et af fire materialer (træ, sand, sten eller obsidian) og får point for den største sammenhængende gruppe af bygninger på din egen byggeplade, der er lavet af dette materiale. Ved den tredje pointoptælling får du point for den største sammenhængende gruppe af bygninger af en type, som du vælger (dekoration, bolig, dyrehus eller bro), på din plade. Efter den tredje pointoptælling lægger du bonuspointene fra de mobs, du har samlet, sammen.