Warhammer: Age of Sigmar - Nighthaunt - Reikenor the Grimhailer
- Udsolgt
Vigtige egenskaber
- Nagashs sjælehøster, en ondskabsfuld og mægtig spøgelsesmagiker
- Stryger ned fra oven for at fuldbyrde Great Necromancers hævn
- En push-fit-miniature i indfarvet turkis plast – lim er ikke nødvendigt!
Reikenor var engang en troldmandskonge med dyb indsigt i ametystmagi, men faldt i unåde hos Nagash. Nu, i udøden, er Grimhailer forbandet til at tjene Great Necromancer som hans fremmeste sjælehøster. Få syn er mere ildevarslende end den makabre spøgelsesmagiker på sin bevingede ganger, oplyst af det uhyggelige skær fra sine liglys. Gennem sine besværgelser kan Reikenor fremmane en spøgelsesstorm – en cyklon af ametystmagi, som vækker de sjæle, der for nylig er blevet skilt fra deres kroppe. Hans besværgelse får dem til rasende at angribe deres tidligere kammerater, en orkan, som hugger og river de levende omkuld; sådan fuldbyrdes en mørk hævn over dem, der forsøger at hindre Nagash.
Dette byggesæt er designet til at være så let som muligt at samle for nye hobbyfolk, samtidig med at det har tilstrækkeligt med detaljer til også at blive værdsat af den mest garvede veteran. Med det bygger du Reikenor the Grimhailer, ridende på sin ganger, Nightmare Kyallaron. Byggesættet har push-fit-dele, som ikke kræver lim, er meget enkelt at samle og leveres i indfarvet turkis plast.
Reikenor the Grimhailer er en imponerende aggressiv og ondskabsfuld Nighthaunt-miniature. Hans æteriske skikkelse er klædt i en laset kappe, hvorunder man kan se en skeletmaske og spinkle arme, der griber om hans våben – en stor le ved navn Fellreaper med et timeglas fyldt med gravsand hængende i en kæde – og tøjlerne til hans ridedyr, en bevinget Nightmare ved navn Kyallaron. Denne ganger er prægtig trods sin nekrotiske tilstand – store, lasetrevne vinger skyder ud fra dens ryg, og som helhed udstråler den imponerende muskelkraft, selv om ribbenene er synlige, og benene ikke består af andet end skelet. Dens pansrede hjelm er dækket af dryppende liglys, ligesom Reikenors, og hele miniaturen er afbildet, mens den stryger lavt hen over en kirkegårdsscene, hvor en ildevarslende statue af et bevinget skelet giver støtte.
Dette byggesæt består af 11 dele og leveres med en Citadel 75mm Oval scenebase.