Weather Machine
- Lav saldo, 3 tilbage
”Naturkatastrofer vil snart høre fortiden til!” proklamerede Professor Sêni Lativ, projektleder for meteorologisk manipulation hos Lightning Technologies. Test af hans nye opfindelse, Weather Machine, viste positive resultater. Visioner om at standse oversvømmelser, tæmme cykloner og sætte en stopper for tørke fik ham til at smile.
I Weather Machine, er I forskere i Prof. Lativs team, som manipulerer det lokale vejr: tilpasser nedbøren til landbruget, opretholder vind og klar himmel til økologiske energikilder og finjusterer temperaturen til feriesteder og sportsbegivenheder. Prototypen har hidtil været ret effektiv, men der er opstået et mønster, som afslører en bekymrende bivirkning: Hver brug af Weather Machine ændrer også forholdene andre steder på planeten – en ”sommerfugleeffekt”.
”Vi må bygge en ny prototype”, meddeler han, mens agenterne sender ham sideblikke; ”…men denne gang skal vi gøre det rigtigt.” Agenterne bekræfter tavst med et enkelt, bestemt nik. ”Regeringen finansierer det her, og vi vil få succes.” Da Prof. Lativ forklarer planen, står det klart, at I må sikre jer leverandører, som kan levere tilstrækkeligt med robotter og kemikalier. Ud over materialerne er tiden afgørende; I må være fokuserede og effektive for at have noget håb om at tæmme denne voksende globale trussel, Jordens atmosfære, før forholdene bliver alt for barske for Homo sapiens og andre arter.
Bemærk: Solotilstanden er IKKE inkluderet i grundspillets æske. Den er en del af Weather Machine: Upgrade Pack.